Fleksibilitet: Fra personalegode til strategisk redskab

Fleksibilitet er en efterspurgt vare – både fra medarbejdere, ledere og organisationer.

Men midt i ønsket om mere frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, opstår nye spørgsmål og ledelsesdilemmaer: Hvordan sikrer vi sammenhæng og fællesskab, når alle arbejder forskelligt? Hvordan balancerer vi individuelle hensyn med kerneopgaven?

Fire former for fleksibilitet

Væksthus for Ledelse har derfor udgivet publikation “Ledelse af fleksibilitet”, der bygger på interview og cases fra kommunale arbejdspladser.

Publikationen gennemgår, hvordan fleksibilitet er gået fra at være et personalegode til idag at være et strategisk ledelsesredskab og giver indblik I fire former for fleksibilitet:

• Fleksibel arbejdstid: Hvordan placerer vi arbejdet?
• Fleksibel arbejdsmængde: Hvor meget arbejder vi?
• Fleksibel arbejdssted: Hvor arbejder vi fra?
• Fleksibel opgaveløsninger: Hvordan kan vi præge arbejdets indhold?

Syv fleksible ledelsesgreb

Publikationen indeholder også syv ledelsesgreb, man skal balancere, når man leder fleksibilitet, og giver materiale til at afholde en lokal workshop om, hvordan I bedst udnytter fleksibilitetens muligheder.

Erfaringer fra kommuner

Til publikationen hører også indblik i otte cases fra syv kommuner, der viser, hvordan fleksibilitet kan fungere i praksis på tværs af fagområder.

• Assens Kommune: Fælles og fleksibel vagtplanlægning i ældreplejen
• Odsherred Kommune: Fælles ansvar for egne arbejdstider
• Kalundborg Kommune: Rådhuset lukker om fredagen
• Skanderborg Kommune: Drømmeplaner med borgeren i centrum
• Høje-Taastrup Kommune: Fleksible rammer styrker relationer og samarbejde
• Furesø Kommune: Fleksibilitet med fokus på børnene
• Næstved Kommune: En antropologisk tilgang til fleksibilitet
• Kalundborg Kommune: Fleksibilitet giver plads til nye medarbejdergrupper